Sankt Baldrian

Kom med, når Sankt Baldrian inviterer indenfor i et musikalsk univers, hvor intime folk-melodier møder storladne musikkompositioner.Sankt Baldrian lægger sig op ad genren indie folk/rock, hvor navne som Bon Iver, The Tallest Man On Earth og Arcade Fire er uundgåelige inspirationskilder. Musikken er defineret af guitar, bas, trommer, klaver og kor, som komplementeres af en messingblæser-duo bestående af trombone og trompet.Naturen og roen er centrale temaer i musik og lyrik, som også bemærkes i navnet, hvor soveurten "Baldrian" har fået helgenstatus og agerer alter ego for det overordnede udtryk.Sankt Baldrian er opstået som en musikalsk legesyge mellem forsanger Frederik Lunøe og guitarist Martin Langvad, hvor flere medlemmer senere hen er kommet til, så bandet nu tæller syv medlemmer.Debut-EP'en "Lang Lukketid" åbner op for Sankt Baldrians univers, og du kan allerede nu lytte med her.


Kom og oplev musikken live, når Sankt Baldrian indtager scenen lørdag den 19. september i Musik- og Kulturhuset i Nørre Nissum. 

Entré: 150 kr.